En tid og et samfund med fokus på effektivitet, individualitet og cost-benefit tænkning har sin værdi og også sin pris.
Vi ønsker, at vores kursister og studerende udvikler personlige kompetencer, bl.a. autenticitet, integritet, selvfølelse, evnen til at være mindful, de relationelle kompetencer og den afgørende handlekraft – og dermed øge det personlige lederskab.
Den enkelte får (endnu) mere mod og vilje til at leve livet, så ”bundlinjen” er livsglæde og tilfredsstillende livskvalitet.
Essens´ undervisere ser det som en fornem opgave at holde sig fri af færdige løsninger, generelle anvisninger og lægmands gode råd og i stedet fascilitere den enkelte kursists udvikling af egne unikke evner til at leve livet med alle dets dilemmaer og konflikter ud fra kompetencer, det enkelte menneske kan (gen)opdage, videreudvikle og forfine – alt efter behov og ønske. Det gør vi ved at være kontaktfulde, nærværende og via høj faglighed.
Vi er opmærksomme på, at eget eksempel – både ift den måde, vi hver især lever vores liv og ift det at være eksemplariske samarbejdspartnere – har en betydning for kvaliteten af vores kurser og uddannelser.
Vi ønsker at sikre, at alle kursister, studerende og kunder får inspirerende formidling, faglig høj kvalitet og nærværende kontakt, dialog og sparring.
Vi ønsker at alle oplever sig set, hørt, forstået og beriget.
Vores kernefokus er at udbrede viden og fascilitere indsigt der kan fremme kvalitet og tilfredshed for den enkelte i de sammenhænge, vi indgår i og med respekt for helheden
– både som menneske generelt i livet, og også som kollega og som psykoterapeut
– både i privat og arbejdsmæssig sammenhæng