Modul 1 – Hvordan bliver jeg den “bedste udgave af mig selv” som mor, far eller primær omsorgsperson
Hvordan bliver jeg den “bedste udgave af mig selv” som mor, far eller primær omsorgsperson og hvilken betydning har dette for mit barn? Hvad skal der til for at et barn har det godt?
Dag 1 (kl. 9-15):
- Formiddag: Præsentation, intro- samt forløbsbeskrivelse. Vi beskriver, hvad kurset indeholder af oplæg, indblik i forskellige teoretiske retninger mm.
- Kursisternes forventninger til kurset og til os. Hvorfor har vi valgt dette kursus og hvad regner vi med at få ud af det? Hvor er vi særligt udfordrede som familie og i vores voksenrolle ift barnet?
- Eftermiddag: Oplæg om ”det gode liv” jf. ”Integral livspraksis” (body/krop, soul/følelser, mind/tænkning, spirit/spiritualitet). “Integral livspraksis” handler om, hvad det vil sige at udvikle en livspraksis, der hjælper dig med at være vågen og nærværende i det liv, du lever, og som gør det lettere at rumme såvel hverdagens vanskeligheder som glæder. Bogen omsætter en teoretisk ramme – den integrale perspektivisme – til et arbejdsredskab for at udvikle en helhedsorienteret livspraksis, hvor du ikke kun arbejder psykologisk med din tænkning og dine følelser, men også med din krop, din spiritualitet, dine relationer og din etiske indstilling til dine omgivelser. Dette helhedssignal ligger i bogens undertitel: ”en moderne vej til fysisk velvære, følelsesmæssig balance, intellektuelt klarsyn og spirituel indsigt”. Integral livspraksis handler om at praktisere mindfulness, meditation, filosofisk livspraksis, psykologisk selvhjælp og kropslig sundhed og giver gode anvisninger til at arbejde med disse ting. Og den giver tillige et teoretisk grundlag for at forstå, hvad dette arbejde kan bidrage med i forhold til at skabe et godt liv. Det liv, der udvikler sig godt ved indsats og opmærksomhed på, hvordan man regulerer og engagerer sig selv i forskellige forhold i sin tilværelse, i et balanceret forhold mellem lyst og pligt, med en mindful tilstedeværelse i dét, man gør”. En måde at sætte sig en kurs for et sådant liv på kan være at skabe sig en livspraksis. Det er bogens tema. ‘Integral livspraksis’ lægger ikke op til, at man skal gøre bestemte ting på bestemte måder, men at man skal finde sin egen vej, skabe sig sin egen livspraksis.
- Øvelse hvor man går på opdagelse i de 4 områder: Krop, skygge, tanke og spiritualitet.
- Opsamling i plenum.
Dag 2 (kl. 9-15):
Oplæg om vigtigheden af at være tilstede og autentisk i sit eget liv. Vi introducerer ”Livshjulet” med efterfølgende skalering, som det er lige nu.
Vigtigheden i at afklare og prøve at efterleve sine værdier. Forskellen på værdier og mål.
- Visualiseringsøvelse eller anden øvelse med fokus på afklaring af sine egne vigtigste værdier. Prioritering af værdier samt øvelsen: ”Forholde sig til egen begravelse”.
- Arbejde med værdiarbejde i grupper. Fremlægning i plenum.
- Holde et indlæg omkring praktisk anvendelse ift næste gang vi mødes.
- Præciser arbejdsopgave til modul 2
Foreløbig evaluering.